En kort historisk gennemgang af forholdet mellem kvinder og cannabis

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

I den lange, mørke periode, hvor forbuddet mod cannabis har hængt over vores kultur, har dyrkningen og distributionen af marihuana været domineret af mænd. Men sådan har det ikke altid været. I de nogle af de tidligste jæger/samlersamfund var det typisk kvinderne, der agerede som både urteindsamlere og healere.

I takt med, at vi gik fra små matriarkalske samfund til store patriarkalske samfund blev kvindelige urtemagere hyppigt ofre for heksejagter og forfølgelse, fordi de udgjorde en alvorlig trussel mod professioner som præsteembedet og medicin, der begge var mandsdominerede.

Den gode nyhed er, at den stigende kulturelle og politiske accept af cannabis omsider er begyndt at lukke hamphullet mellem kønnene. Og selvom medierne først kom op at køre, da de opdagede 'stenere i stiletter', har cannabiskulturen faktisk længe nydt godt af sine gangsta'girls' pionérånd. De kommer fra alle samfundslag og er i urtens tjeneste som dyrkere, pushere, healere, kunstnere, aktivister, entreprenører og politiske ledere.

I det seneste afsnit af Weediquette på VICELAND udforsker værten Krishna Andavolu netop, hvordan og hvorfor dette pot-paradigme opmuntrer flere og flere kvinder til højlydt at erklære deres kærlighed til cannabis. For at få noget historisk kontekst tog VICE en snak med Ellen Komp, der er forfatteren bag Tokin' Women: A 4,000 Year Herstory. Komp har længe været pot-aktivist og er vicedirektør for California NORML. Hendes blog (Tokin' Woman) har hyldet "kendte kvindelige cannabiskendere" siden 2008.

VICE: Lad os starte med, hvordan du personligt fik et bånd til cannabisplanten, og hvordan det førte til, at du blev aktivist og fortaler.
Ellen Komp: Det var en veninde fra studiet, der gjorde det til sin personlige mission at få røget mig skæv. Det krævede et par forsøg. Da det endelig gik op for mig, at jeg var skæv, var jeg helt sådan, "Nå! Er det bare dét?" Jeg havde forventet, at jeg ville føle mig fuld eller dum eller sådan noget, men cannabis var langt mere interessant. Det åbnede op for mange nye interesser og oplevelser, men uretfærdigheden i krigen mod narko ramte mig først, da jeg stødte på Jack Herers The Emperor Wears No Clothes. Efter at have holdt mig vågen hele natten og dobbelttjekket de ting, der stod i bogen, i diverse opslagsværker (fordi der ikke var internet på det tidspunkt) blev jeg øjeblikkeligt aktivist og har været det lige siden. Det er nu snart 25 år siden.

Var pot-aktivisterne overvejende mænd på det tidspunkt?
Der var meget få kvinder. Det forvirrede mig altid, og jeg prøvede altid at få flere til at sige deres mening. Det kan skyldes, at mange kvinder har oplevet problemer med deres forældremyndighed på grund af cannabis og derfor frygter, at Child Protective Services vil tage deres børn fra dem. På det tidspunkt havde jeg aldrig overvejet, at de måske gerne ville stifte deres egne grupper, som NORML Women's Alliance og Women Grow, men selvfølgelig er de organisationer blevet kæmpestore i dag. Det er dejligt at se.

Er der nogle fordele ved cannabisbrug, der er unikke for kvinder, eller mere udprægede for kvinder?
Menstruationssmerter, baby! Det er en kur, der kan spores tilbage til Dronning Victoria. Personligt oplevede jeg også, hvordan cannabis bidrog til, at jeg blev mere social. Mænd har tendens til at socialisere omkring alkohol og sportsbegivenheder - omgivelser, der nogle gange kan virke intimiderende for kvinder. Så ud fra den betragtning tror jeg, at kvinder typisk føler sig tryggere i situationer, hvor der bliver røget pot, frem for situationer, hvor der bliver bællet bajere.

Du har forsket i den rolle, som kvinder historisk har spillet i kultiveringen og det medicinske brug af cannabis. Tag mig med tilbage til begyndelsen og fortæl mig, hvad du har lært af din research.
I Tokin' Women starter jeg i det tredje årtusinde f.Kr. - en tid hvor både gudinder og planter blev beundret og æret som healere. Dengang blev en altdominerende, sumerisk gudinde ved navn Ishtar associeret med cannabis, og indtil den semitiske invasion i 2600 f.Kr. dyrkede kvinder healingkunsten frit. Men i 1000 f.Kr. havde kvinder ikke længere friheden til at være healere. Selv Digtet om Gilgamesh fra det 18. århundrede f.Kr., som er menneskehedens ældste nedskrevne fortælling, gør i bund og grund Ishtar til en skøge, og anses derfor for at være et vendepunkt i den patriarkalske overtagelse af menneskelig kultur. Og så, i Bibelen, bliver den ene profet efter den anden ved med at sige til hebræerne, at "min Gud bliver stiktosset, hvis I ikke stopper med at brænde røgelse til ære for Ashtoreth [det bibelske navn for Ishtar]."

Og det var muligvis det første forsøg nogensinde på at sætte en stopper for cannabis. Cannabis var sandsynligvis en hovedingrediens i al den "røgelse", de brændte.

Selvfølgelig er det ikke så forfærdelig længe siden, at kvinder ikke engang måtte læse medicin, og kvindelige plantehealere blev forfulgt for at være hekse. En af grundene til, at Jeanne d'Arc blev brændt på bålet, var, at hun havde brugt "hekseurter" som alrune, for fanden. Det var i 1400-tallet, så vi ved, at Middelalderen virkelig var en mørk tid for urtemedicin og de overvejende kvindelige traditioner for at anvende dem.

I det 12. århundrede dyrkede den tyske komponist, filosof og kristne mystiker Hildegard fra Bingen hamp i sin have og skrev to bind om urtemedicin. Hun var en meget respekteret kvinde, der udvekslede breve med paven og andre store ledere i hendes samtid, men efter det kan jeg ikke finde så meget cannabis-'herstory' indtil år 1800, da Napoleon invaderede Egypten, og hans soldater opdagede hashish. Snart prøvede europæiske kunstnere og intellektuelle det nyopdagede rusmiddel. Mange af dem var også kvinder, og en af dem var Harriet Martineau, der var prinsesse Kate Middletons tip-tip-oldemor. Hun var også social reformist, romanforfatter og den første kvindelige sociolog. Martineau skrev engang om sine rejser i ørkenen, at øl var "den ultimative forfriskning, bortset fra chibouque" - en pibe, der bruges til at ryge hashish. Hun beskrev også, hvordan jødiske kvinder ikke måtte ryge cannabis under sabbatten, og arabiske kvinder derfor pustede røg efter dem. Hvilket jeg tror, er historiens første eksempel på et kongehvæs.

Er der en bestemt kvindelig cannabis-entusiast fra fortiden, hvis skæbne du er særligt optaget af?
Forfatteren Isak Dinesen (bedre kendt som Karen Blixen) inspirerer mig virkelig. Hun bliver spillet af Meryl Streep i Out of Africa, der bygger på hendes egen bestseller-memoirer, og handler om at drive en kaffeplantage i Kenya. Hun var stor fan af Baudelaires værker, og fulgte entusiastisk i hans fodspor ved at eksperimentere med hash. Timothy Leary, Aldous Huxley, Arthur Miller, Marilyn Monroe og Orson Welles kæmpede allesammen om hendes opmærksomhed. Hendes betydning kan ikke undervurderes.

David Bienenstock har skrevet How to Smoke Pot (Properly): A Highbrow Guide to Getting High.

Læs mere fra VICE om cannabis her:

Grundene til at cannabis er 'uendeligt' meget værre end cigaretter

Her er alle de lamme måder, du røg dig skæv som teenager

Når cannabis er den eneste medicin, der virker