Derfor åbner Sverige verdens første klinik for mandlige voldtægtsofre

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Broadly.

I sidste uge offentliggjorde Sverige åbningen af et krisecenter for mandlige voldtægtsofre på et hospital i Stockholm. Klinikken ligger på Södersjukhuset, som allerede driver en døgnåben klinik for seksuelle overgreb mod kvinder og børn. Klinikken er den første af sin slags i verden ifølge Rasmus Jonlund, som er ordfører på området for Sveriges liberale parti (Folkpartiet Liberalerna), som har igangsat initiativet. Ligesom klinikken for kvinder, er det tanken, at krisecenteret skal være gratis og åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Södersjukhuset annoncerede sine planer om at åbne krisecenteret tilbage i juni måned. I udtalelser til VICE News lagde flere læger specifik vægt på, at voldtægt begået mod mænd er "ekstremt tabubelagt" både i Sverige og resten af verden.

Behandlingsmulighederne, som klinikken til mænd tilbyder, vil ikke være sønderligt anderledes end dem på klinikken for kvinder og piger. "Den eksisterende klinik for kvindelige voldtægtsofre er blevet udstyret med en større opgave og målsætning," forklarer sundhedsordfører i Stockholms byråd, Anna Starbrink, i et interview med Broadly. "Eftersom det formelt set er én og samme klinik, bør organisationen og metoderne heller ikke være anderledes. Det blev diskuteret, hvordan klinikken for mænd skulle organiseres, men i samråd med hospitalets eksperter på området konkluderede vi, at dette var den bedste løsning. Nu kan klinikken yde professionel og respektfuld behandling uanset patientens køn eller kønsidentitet."

Ifølge Anna Starbrink var det en mærkesag for det liberale parti under valget i 2010, "at sætte fokus på og forbedre mulighederne for mandlige ofre for voldtægt og andre seksuelle overgreb." Hun påpeger, at "alle patienter skal behandles med respekt og individuelt på baggrund af deres behov og sundhedsmæssige forhold." Selvom behandlingen af mandlige og kvindelige voldtægtsofre vil have en del tilfælles, så kræver det et andet strategisæt at tackle voldtægt af mænd.

Center for Disease Control (CDC) udvidede i 2010 deres definition af seksuel vold og tilføjede, "at blive tvunget til at penetrere en anden person" til formuleringen. Hanna Rosin kommenterer i en artikel fra Slate, at ordlyden 'blive tvunget til at penetrere' er kluntet formuleret, og at den ikke tjener sagens formål. "Det er heller ikke noget, vi instinktivt forbinder med seksuelle overgreb," skriver hun. Indtil for nyligt var FBI's officielle definition af voldtægt "et kødeligt overgreb på en kvinde, med magt og imod hendes vilje." Den blev ændret i 2012 til "antydning af,eller fuldbyrdet penetration af skeden eller anus med en hvilken som helst kropsdel eller genstand, eller oral penetration af et kønsorgan fra en anden person uden ofrets samtykke."

Der hersker en bred opfattelse af, at mænd udgør en relativt lille procentdel af ofrene for seksuelle overgreb, så da en ny statistisk undersøgelse af voldtægtsofre udkom i USA i 2013, var resultaterne overraskende for mange. Ud af de 40.000 deltagere i undersøgelsen, var 38 procent af ofrene mænd. I forlængelse af undersøgelsen udtalte menneskerettighedsforskeren Laura Stemple fra UCLA i Hanna Rosins artikel, at oplevelsen af seksuelle overgreb for henholdsvis mænd og kvinder, "har mange flere ligheder, end man skulle tro."

"Enhver, som har overlevet et seksuelt overgreb, mand som kvinde, oplever, at skulle affinde sig med en særlig form for sårbarhed," forklarer Peter Pollard, som er talsmand for organisationen 1in6, som skaber opmærksomhed omkring - og støtte til ofrene for - seksuelle overgreb mod mænd. "Behandlingsprocessen for disse mænd kompliceres af en række udbredte normer, som lærer drenge i en tidlig alder, at det er upassende for mænd at udtrykke sårbarhed, frygt eller sorg. Derfor kan det at skulle søge hjælp efter et overgreb føles som en kilde til skærpet sårbarhed for mændene, i stedet for at afhjælpe den."

Eksperter har lagt vægt på, at klinikken skal tage ofrenes individuelle behov i betragtning - især i arbejdet med mandlige ofre - og at det kan være vanskeligt for mændene at søge hjælp på grund af det tabu, der omgiver seksuelle overgreb mod mænd. "Mændene har nogle gange brug for at understrege deres uovervindelighed, før de accepterer hjælp udefra. Det udtrykker de for eksempel i form af vrede, fjendtlighed eller ved at benægte smerte fra selv meget synlige skader," uddyber Peter Pollard. "En ansat ved krisecenteret skal derfor være rustet til at identificere den slags forsvarsmekanismer, som mændene bruger, og ikke reagere defensivt på baggrund af dem."

"I behandlingen af mænd som har været udsat for voldtægt, er det essentielt at italesætte den frygt, de eventuelt måtte have for, at overgrebet skal frarøve dem deres mandighed. Man skal derfor være meget bevidst om ikke at italesætte overgrebet i et sprog, som kan afskrække dem," forklarer forsker, terapeut og klinisk psykolog Dr. Jim Hopper. "For eksempel kan ordene 'offer' og 'overlever' have stik modsat effekt på mændene. Man skal virkelig vise dem den yderste respekt og medfølelse. Under overgrebet blev de frarøvet deres magt og behandlet som et objekt, så det er super vigtigt at arbejde med dem på en måde, som giver dem magten og valgene tilbage."

Da vi spurgte Peter Pollard, om det svenske tiltag kunne føre til lignende klinikker i USA, bemærkede han, at et af de sværeste aspekter ved behandlingen af mandlige voldtægtsofre er stigmatiseringen. "Det ville være fantastisk at kunne udvide mulighederne for de mandlige ofre i USA," siger han. "Jeg tror dog, at det ville være endnu sværere at få mændene til at søge hjælp et sted, som tydeligt skilter med at være målrettet mandlige voldtægtsofre, end selve etableringen af krisecentret i sig selv."

Jim Hopper er enig i den betragtning. "Selvom den svenske klinik ligger i forbindelse med et hospital, så er det de færreste mænd, der søger hjælp umiddelbart efter sådan en oplevelse," forklarer han. "Langt størstedelen af de mænd, som opsøger klinikken, vil være nogle, som har ventet dage, uger, måneder og endda år med at søge hjælp."

Anna Starbrink tilføjer, at de "vil byde enhver ekspert eller politiker velkommen, til at få del i den viden og erfaring, vi har gjort os" ved dannelsen af krisecentret. Samtidig forholder hun sig beskedent til muligheden for, at centret kan nedbringe antallet af seksuelle overgreb - i hvert fald til at starte med. "Jeg ved ikke, om klinikken i sig selv kan forebygge forbrydelserne og overgrebene, men de kan afhjælpe ofrenes lidelse ved at tilbyde den rigtige fysiske og psykiske behandling, og assistere ofret til at søge retshjælp."

"Voldtægt er forbundet med stor skam – for ofrene," fortsætter hun. "Det er vi nødt til at ændre på. Skammen bør udelukkende hvile på gerningsmanden."