Billeder der udstiller det kunstige i at fotografere 'naturlige' kvinder

FYI.

This story is over 5 years old.

Photo

Billeder der udstiller det kunstige i at fotografere 'naturlige' kvinder

Anny Lutwaks billeder undersøger, hvordan kvinders problemer bliver æstetiseret og ignoreret.

Denne billedserie blev oprindeligt udgivet af i-D

Anny Lutwak begyndte at fotografere, da hun som 13-årig boede på Manhattan og eksperimenterede med de første ruller farvefilm. I dag er hun andetårsstuderende på Bard College og bruger fotografi til at udforske den kvindelige seksualitet og de komplicerede processer, hvorpå den udtrykkes og undertrykkes. Hendes nye fotoserie "Female Trouble" undersøger, hvordan kønnede problemstillinger som vold i hjemmet, seksuel undertrykkelse og kropsidealer affejes, æstetiseres og trivialiseres. Lutwak sminker et af sine motiver med et blåt øje og udsmykker et andet motivs penis med pailletter. Nogle af hendes billeder viser de barske realiteter ved misbrug, mens effekten er mindre mærkbar på andre billeder. Vi talte med hende om, hvordan kvinders liv skildres visuelt, og hvordan kvinder genvinder kontrollen over deres egen fotografiske repræsentation.

Advertisement

Hvilke tanker ligger bag tilblivelsen af fotoserien?
Billederne i sig selv udløste faktisk de fleste af mine tanker. Jeg begyndte at skyde det her projekt med en intention om at undersøge performance i relation til, hvordan kvinders problemer bliver ignoreret eller mistænkeliggjort. I takt med at jeg sammensatte ideerne til billederne, begyndte jeg at tvivle på min autoritet i situationen. Jeg mener ikke, at jeg er kvalificeret til at adressere nogle af de ting, jeg behandler i de her billeder – hvilket er mærkeligt, for jeg tog dem jo, og jeg tager det fulde ansvar for de billeder, jeg har skabt. Det fik mig helt sikkert til at tænke over, hvor langt jeg kan og bør gå med min billeder i forhold til det etiske.

Hvorfor fik du lyst til at skyde opstillede situationer, og hvorfor viser en af situationerne effekten af vold?
Jeg skifter mellem opstillede og organiske situationer afhængigt af projektet. Denne serie har rod i ideen om manipulation (eller troen på, at noget er manipuleret), så det gav god mening at overdrive det som modsvar. Det er en måde at sige, "Nå, så du tror, det er noget, vi finder? Jamen så værsgo' - her er det smukke og falske med en sød lille sløjfe bundet om." Vores problemer er ikke pæne eller nemme at håndtere. De er virkelige, de er forfærdelige, og folk er nødt til at tage dem seriøst.

Er der en forventning om manipulation eller falskhed, når en kvinde skildres på kamera?
Jeg synes helt klart, at der er en forventning til, at en kvinde skal være sexet og især, at hun skal opføre sig som en seksuel karakter på billeder (og i virkeligheden). Jeg tror også, det kommer meget an på motivets relation til fotografen. Personligt søger jeg også de øjeblikke, hvor den person, jeg fotograferer, er mindre "på" for kameraet.

Advertisement

Hvem er kvinderne på billederne?
De er mine venner, som gik med til at være modeller. Jeg kender dem alle sammen ret godt, men jeg tænkte ikke rigtig over deres personlige erfaringer i forhold til historien i billederne. Til gengæld overvejede jeg nøje, hvem der ville være tilpas med at gøre hvad. Vi har alle sammen erfaringer med ikke at blive taget seriøst i kraft af vores køn, og det her projekt adresserer i højere grad det perspektiv end mine venners specifikke oplevelser.

Hvorfor har du inkluderet en mand, og hvordan besluttede du at udsmykke hans penis på den måde?
Jeg ville gerne inkludere en slags feminin objektivering af mandekroppen som en måde at vende 'the male gaze' på hovedet. For mig er den her samling af billeder et æstetisk strejf af noget klassisk feminint. Der er en masse fordomme over for det i kunstverdenen – feminin kunst bliver ofte set som værende mindre værd, lettere at lave eller endda kitschet – så jeg ville gerne lege med det og bruge det på en måde, som forhåbentligt er selvstændiggørende.

Ser du fotografi som et værktøj til, at en mere selvstændig selvrepræsentation? Eller ville det for eksempel også kunne æstetisere kvinders problemer og offergøre kvinder yderligere?
Jeg tror egentlig, det kan gå begge veje. Jeg har helt sikkert set kvinders problemer blive æstetiseret i billeder, men jeg har også set fotografi brugt som et middel til selvrepræsentation, og det her projekt kommenterer på det. Jeg har set utroligt mange imponerende værker udført af kvinder på det seneste, som hælder mest mod selvstændiggørelsen. Så længe vi selv kontrollerer, hvordan vores oplevelser skildres, så kan udfaldet være virkelig positivt.