FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Cry-Baby of the Week: En mand truede sig til tre burgere med en peberspray i Viby

Så er det igen blevet tid til at undre sig over nogle idioter, der ikke kan finde ud af verden.

Så er det igen blevet tid til at undre sig over nogle idioter, der ikke kan finde ud af verden:

Cry-Baby #1: Burgertyven i Viby

Hændelsen: En 17-årig fyr går ind på Nuggi Burger i Viby og bestiller sig tre Klaus-burgere.

Den passende reaktion: Han navigerer en række mersalgsspørgsmål fra Nuggis personale og betaler.

Hvad der skete: Fyren nægter at betale for sine burgere. Da personalet ikke vil overlevere dem, river han angiveligt en peberspray frem, går selv bag disken, snupper burgerne og flygter fra stedet.

Advertisement

Der findes meget få fast food-ansatte, der ville tage imod et skvæt peberspray for at beskytte deres varer – og personalet på Nuggi Grill i Viby var ingen undtagelse, da de tirsdag d. 26. maj forbløffet måtte lade den peberspray-bevæbnede mand gå om bag disken for at få fingrene i sine tre Klaus-burgerne.

Efter det grove burger-heist flygtede gerningsmanden mod Viby Torv med sit bytte.

Vibys beboere kunne dog føle sig trygge præcis en uge senere, da den notoriske burgertyv meldte sig selv på politistationen i tirsdags.

Cry-Baby #2: Maskeret fynsk overfaldsmand bevæbnet med sværd

Via Flickr.

Hændelsen: En fynsk familiefar mødtes via Gul og Gratis med en mand for at købe en brugt iPhone til sin datter.

Den passende reaktion: Udveksling af penge og brugt smartphone.

Hvad der skete: Sælgeren lå på lur med et sværd, jagtede familiefaren tilbage til sin bil, stak ham med sværdet og afpressede ham for 1000 kroner.

I mandags blev klichéen om, at internettet er fyldt med suspekte typer, bekræftet, da en fynsk far forsøgte at købe en brugt telefon til sin datter.

Efter at have aftalt købet af en iPhone 6 via Gul og Gratis mødte familiefaren op ved den aftalte adresse i Båring Strand tæt på Middelfart. Det viste sig dog hurtigt at være et baghold, da en 18-20 årig mand iklædt elefanthue ventede ved huset med et buet ca. 50 cm langt sværd i hånden.

Familiefaren fik øje på ham og vendte prompte tilbage til sin bil. Gerningsmanden fulgte efter med løftet sværd og råbte angiveligt noget i stil med "kom med pengene." Da faren svarede, at han ingen penge havde, og satte sig tilbage i sin bil, kom endnu en overfaldsmand bevæbnet med en pumpgun til syne.

Manden med sværdet åbnede passagerdøren og svang vildt om sig med våbnet, hvilket kostede familiefaren et par rifter og en dyb flænge i hånden. Familiefaren smed desperat tusind kroner ud af bilen og undslap bagholdet, mens angriberen samlede pengene op.

Eftersom mødet var aftalt over en telefon med taletidskort på en umiddelbart tilfældigt udvalgt adresse, er det endnu ikke lykkedes Fyns Politi at få ramt på Båring Strand slasheren.

Hvem er den største cry-baby? Stem her: