Her er årsagen til at vi veganere har fået et dårligt ry

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Veganere er fede. Veganere lever usundt. Veganere er fattige. Veganere vil gerne snakke om, at de er veganere. Uanset hvad Instagram har bildt dig ind i løbet af de sidste par år, så er ovenstående liste faktisk meget rammende.

Her er en liste over ting, jeg som veganer har spist og drukket i den forgangne uge: en liter is, frysepizzaer (3-pak), kyllingevinger uden kød, pasta, et glas peanutbutter, vin, øl, en burrito, pandekager, chokolade, en pakke Oreos og margaritas. Det er det, jeg lige kan huske, og der er sikkert flere ting, som har en ødelæggende effekt på min krop. Jeg ved godt, at det ikke er en afbalanceret måde at leve på, men sommetider er det sidst på måneden, hvor jeg ikke har nogen kassekredit tilbage og derfor har brug for en undskyldning for at spise alt i fryseren, der har en nuance af gyldenbrun.

Personligt var min vægt ikke en faktor, da jeg besluttede at undgå animalske produkter. Jeg kan ikke lide tanken om dyr, der lever under kummerlige forhold og dør, for at jeg kan få noget at spise. Selv hvis jeg gerne ville spise kød, så har jeg ikke råd til at spise den slags kød, som ikke er blevet skrabet af et fabriksgulv og smasket sammen til noget, der ligner en hakkebøf. Jeg er veganer for at nedbringe udledningen af drivhusgasser og på en eller anden uendelig lille og patetisk måde hjælpe med at stoppe skovrydning. Jeg gør det, fordi jeg så Netflix-dokumentaren Cowspiracy og fik dårlig samvittighed. Det sidste søm i kisten var, dengang jeg blev rådet til at undgå æg og mælkeprodukter (sammen med rødt kød) for enhver pris, hvis jeg ville sikre min sundhed på langt sigt.

Jeg dømmer ikke folk, som spiser kød eller animalske produkter. Alle har ret til selv at vælge - uanset bevæggrundene - og forhåbentlig gør den mad, du spiser dig glad, for det er en af de få fornøjelser, man har i den her forpulede verden. Grunden til at jeg forklarer mit valg af kost, er, at veganisme er blevet puttet i samme kategori som clean eating og wellness - og de to grundsøjler af paranoid idioti får veganere til at se endnu mere latterlige ud i andres øjne, end de allerede gjorde.

Heldigvis oplever eat clean-profeterne i spidsen for wellness-sekten en vaskeægte modreaktion. Som Ruby Tandoh beskrev i en VICE-artikel for nylig: "Hvis den eneste 'gode mad' inden for wellness er den slags, som ikke gør dig fed, så er wellness ikke så meget anderledes end at være på slankekur. Den største wellness-myte er formentlig, at det aldrig rigtigt har handlet om wellness." Det hele begyndte med rige, hvide, kvindelige madbloggere, som hævdede, at den her nye, dydige måde at spise på havde helet dem - og at det også kunne hele dig. Men i stedet for at den her trend forbedrer vores kollektive helbred, så er det bloggerne, forlagene, TV-stationerne og andre brancher, som griner hele vejen til banken. Fremkomsten af 'ortoreksi' (en sygelig besættelse af at spise sundt) afspejler den trend. Som Tandoh tweetede for nylig: "Altid at spise 'let', at undgå 'tomme' kalorier og at gøre små måltider så 'næringsholdige' som muligt - det ligner til forveksling en frygt for at være mæt."

På et eller andet tidspunkt er den veganske kost også blevet til offer for kritikken, som rettes mod clean eating. Et par af mine veganske venner blev bekymrede, da dokumentaren Clean Eating's Dirty Secrets på BBC3 fremstillede en fejlagtig kritik af forskellige diæter og kun fortalte om veganisme i den mest bizarre, ekstreme form (og tro mig, det kan godt blive for meget). Den fokuserede på de farlige madtrends derude, der - ligesom clean eating - bliver promoveret via de sociale medier. Der er 'Raw til 4', hvor folk kun spiser raw food indtil klokken 16, hvorefter de godt må spise tilberedt mad. Så er der mono-måltidsmenneskerne som for eksempel YouTuberen Freelee the Banana Girl, som spiser op til 30 bananer om dagen, eller High Carb Hannah, som lovpriser "kartoffelkuren", hvor man kun spiser kartofler i en måned. Så er der HCLF (high carb low fat)-veganere, som spiser en masse grønsager og frugt, men næsten ingen olier, nødder eller avocado. Ligesom med clean eating, er der ingen tvivl om, at mange mennesker vælger en vegansk diæt på baggrund af deres forstyrrede spisevaner, og deres besættelse bliver kun værre af det. Men man er nødt til at skelne, når principperne ved clean eating er elitære og fedmefjendske.

Når man ser alle wellness-kogebøgerne med 'raw', 'sukkerfri', 'hvedefri', 'glutenfri', som sikkert også er komplet nydelsesfri, så bliver de ofte markedsført som veganske på grund af de flydende grænser. Som veganer på en en trendy café trækker jeg bare på skuldrene og køber en sød kartoffel-brownie (klammo), fordi det er den ene ting, jeg kan spise. I virkelighedens verden spiser veganeren fra arbejderklassen eller den lavere middelklasse jo ikke de dyre ingredienser, som din bedstemor aldrig har hørt om, og som clean eating kræver - ting kom kastanjepollen, mandelmel og dehydreret grønkål. De sværger til bønner, linser, kikærter og almindelige ingredienser, som man kan finde billigt i sin lokale Lidl.

Størstedelen af wellness-bloggerne undgår mærkatet "vegansk" fuldstændig, selvom deres udgave ligner en meget restriktiv version af en vegansk kost. De bruger i stedet ordet "plantebaseret," hvis de hovedsagligt undgår mælkeprodukter og æg. Grinagtigt nok hader Delicious Ella endda ordet "veganer". "Man er ikke nødvendigvis sund, hvis man er veganer," siger hun. "Det handler bare om at være eksklusiv, og rigtig ofte synes jeg, at det indeholder en kritik af andre mennesker. Selvom jeg elsker en plantebaseret kost og ville opfordre så mange som muligt til at prøve det, sidder jeg ikke og dømmer nogen. For mig handler det om naturlig mad og at spise sundt, men også om, at det skal være så tilgængeligt som muligt." Datteren af en arving til Sainsbury's og et medlem af parlamentet fortæller os simpelthen, at den mest eksklusive, elitære kostdille i årevis, baseret på at udskamme folks madvaner, er vand sammenliget med veganismens fordømmelse. De skaber selv en ironisk distinktion mellem de to idealer, når deres eget sprogbrug kategoriserer dem som endnu en vægttabs-trend forklædt som 'positiv livsstil'.

Der findes ikke den samme clean/ond, god/dårlig dikotomi hos hovedparten af veganere. Mad er mad, og veganere er så begejstrede for og besatte af mad - delvis fordi det er sværere at opdrive - at hvis man viser en ny chokoladebar til en veganer, så flipper de helt ud og køber den på engros og sender billeder af den til deres veganske venner. Selvom det er en livsstil, som udelukker mange typer fødevarer, så er min oplevelse, at det sjældent handler om at nægte sig selv noget. Man tæller ikke kalorier og vigtigst af alt, så er det overhovedet ikke baseret på eller centreret omkring skam. Veganere elsker sukker - den forfærdelige, onde, hvide, raffinerede slags - frugt, hvede, gluten og kulhydrater. Når vi ikke har så mange penge, spiser vi masser af kartofler, brød og ris.

Vi lever i en tid, som er besat af mad på godt og ondt. Det eneste man kan gøre, er at forsøge ikke at lytte til al den frygt og skræk og advarsel, der er forbundet med det, vi putter i munden. I stedet må vi finde ud af hvad, der virker for vores egne kroppe, sind og liv. I sidste ende må spørgsmålet være: Skal vi virkelig tage imod kostråd fra en rig, priviligeret, tynd, 21-årig pige fra London, som spiser blendet grønkål og banan til frokost? Jeg håber virkelig, at vi er på vej mod en fremtid, hvor vi bare lytter til vores maver og spiser for nydelsens skyld såvel som for vores sundheds.

Wellness, mælkeproduktfrit, glutenfrit, lav på kulhydrater, clean eating, raw-food, sukkerfrit. Det kan godt være, at veganisme er et fyord i din bog, men det hører ikke hjemme på den liste. Næste gang du overhører en eller andet vegansk idiot spørge en tjener, om der er noget vegansk på menuen, så husk på, at det ikke kun handler om wellness.

Læs mere om mad fra VICE:

Vi fik nogle unge danskere til at vise os deres køleskabe

Jeg spiste udelukkende Nutella i en uge

På Amager mødes hele verden i en frituregryde