Q&A: Anna Gedda

Denne artikel er en del af Sustainability Week og er udarbejdet med sponsorat fra Copenhagen Fashion Summit.

Anna Gedda, Head of Sustainability ved H&M, deler her sine overvejelser om udfordringerne inden for den bæredygtige mode.

VICE: Hvorfor skal modebranchen prioritere bæredygtighed?
Anna Gedda: Bæredygtighed er en forudsætning for ethvert firma i enhver industri, der ønsker at vokse og være succesfuld i fremtiden – og modeverdenen er ingen undtagelse. Vi ved, at os mennesker bruger flere ressourcer end planeten kan holde til, og samtidig vokser verdensbefolkningen hele tiden. Om nogle få årtier vil vi være ni milliarder mennesker – og de skal alle sammen have tøj på kroppen og har et behov for at udtrykke, hvem de er, gennem det, de har på. Så udfordringen for vores branche er at gøre det muligt at nyde godt af mode og fortsat bidrage til vækst og udvikling, men at gøre det inden for de miljømæssige grænser.

For at gøre det skal vi afkoble vækst fra ressourceforbrug og arbejde hen imod en cirkulær forretningsmodel. Som en del af det har H&M sat sig for at blive 100% cirkulær, hvilket indebærer kun at bruge genbrugsmaterialer eller andre bæredygtige tekstiler og at have en cirkulær tilgang, til hvordan produkterne produceres og bruges. Det betyder blandt andet, at vi vil skabe et lukket kredsløb for modeverdenen, hvor gammelt tøj genbruges til nyt uden at benytte yderligere materialer.

Der er stadig masser, der skal gøres, men vi har allerede nu et globalt program, der indsamler uønskede stykker tøj, og vi har også formået at lave såkaldte kredsløbsprodukter af genbrugt stof fra tøj, folk har afleveret. Et andet initiativ er Global Change Award, én af verdens største innovationskonkurrencer, der handler om at lukke kredsløbet, og som er drevet af H&M Foundation. Blandt de vindende idéer var for eksempel nogle mikrober, der kan spise og genbruge polyester, og en vidunderlig type stof, som er lavet af citrusrester.

Hvordan kan modeverdenen bliver mere bæredygtig i dine øjne ?
Ligesom alle andre industrier bruger modeverdenen flere ressourcer end planeten kan tåle, så at afkoble vækst fra ressourceforbrug er nøglen til at blive mere bæredygtig. Måden at gøre det på er at arbejde hen imod en cirkulær forretningsmodel, hvilket betyder at udvikle løsninger, der kan forøge produkternes levetid – se på design, holdbarhed og nemme løsninger, så tøj kan blive brugt igen og igen, før det kan blive genbrugt i det lukkede kredsløb.

En anden udfordring for modeindustrien er, at den agerer på komplekse markeder som Cambodja og Bangladesh, hvor løn- og arbejdsforhold stadig skal forbedres. Under alle omstændigheder er det et problem på tværs af hele branchen, og ikke noget et enkelt firma kan klare alene, lige meget hvor stort det er. For at håndtere den slags problemer skal mærker, leverandører, fagforeninger og regeringer samarbejde og finde langsigtede og bæredygtige løsninger; deriblandt velfungerende social dialog, en effektiv juridisk struktur og systemer, der sørger for fast og fair lønrevidering, blot for at nævne et par eksempler. Endelig bliver branchen nødt til at være mere gennemsigtig for at skabe reelle forandringer. Som firma er det vigtigt at vide, hvor og hvordan produkterne bliver lavet, så man kan tage fat i problemerne på den rigtige måde. Og man bliver nødt til at være åben, om hvad der virker, og hvad der ikke gør, for at fordre synergi og arbejde sammen mod bæredygtige løsninger.

Tror du på, at vores handlinger som forbrugere – at forbruge mindre og presse på for positive ændringer – kan føre til gensidige forandringer i industrien?
Jeg tror virkelig, at forbrugerne i dag har magten til at skabe forandringer, og jeg er meget glad for at se vores kunders interesse i bæredygtighed vokse hvert år. Som forbruger er der mange ting, man kan gøre på daglig basis for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid som at vaske ved lavere temperaturer og genbruge ens tøj. Men jeg tror ikke, at et mindre forbrug er svaret i forhold til at skabe en bæredygtig industri, nok nærmere det modsatte, men at forbruge på en ansvarlig og bæredygtig måde. Millioner at mennesker er afhængige af de jobs tekstilindustrien udbyder, og for mange er det deres bedste chance for at tjene til dagen og vejen og forsørge dem selv og deres familier. I den forstand har det hjulpet til at formindske fattigdom for millioner af mennesker over hele verden.

Så der er ingen tvivl, om at tekstilindustrien er en hovedspiller i forhold til vækst og sociale forandringer, og at det har fungeret som udgangspunkt for, at mange lande kunne udvikle sig til industrinationer. Det, der skete i mit hjemland Sverige for mange år siden, sker lige nu i Kina, og vil ske i Bangladesh i de kommende år. For at tilfredsstille de ni milliarder mennesker, vi vil være i 2050, skal vi fortsat have vækst og udvikling, men det skal være inden for planetens grænser. Nøglen er at afkoble vækst fra ressourceforbrug så økonomiske og sociale forandringer kan ske på en måde, planeten kan holde til.

Hvilke spørgsmål bør forbrugerne stille de forskellige brands for at sikre de forandringer, vi har brug for?
Som forbruger kan man virkelig gøre en forskel ved at stille spørgsmålstegn ved firmaernes indsats for at være bæredygtige. Spørg dig selv, hvor og hvordan tøjet er lavet. Hvordan transporteres det? Hvordan kan man som forbruger bidrage til forandring? Vi ser en voksende interesse i bæredygtighed fra vores kunder over hele verden, og det er fedt. Det skubber os til at fortsætte vores arbejde, til at udfordre os selv og til at gøre det endnu letter for kunderne at træffe mere bæredygtige valg og være en del af løsningen. Et eksempel er vores globale indsamlingsprogram af beklædning, hvor vores kunder har afleveret over 28000 ton tøj, siden vi begyndte i 2013. Det viser virkelig, at kunderne ønsker at engagere sig i det, og at de sammen kan skabe reelle forandringer.

Hvordan ser du dig selv som bidragende til postive ændringer?
For et stort firma som H&M medfølger et ansvar, men også en mulighed for at lede vejen mod en mere bæredygtig modeindustri. Vi ønsker at være en positiv magtfaktor og bruge vores indflydelse til at højne ambitionerne, skubbe på for forandringer og udforske nye områder. Jeg tror, at vores arbejde mod et lukket kredsløb for modeverdenen, fair lønforhold i forsyningskæden og gennemsigtighed alt sammen er eksempler på det. Samtidig er det vigtigt, at vi husker, at de udfordringer, vi står overfor, ikke kun gør sig gældende for H&M. Problemer med arbejdsforhold, forurening og CO2-udledning er et problem for hele industrien.

Derfor er nøglen til en bæredygtig fremtid for modebranchen et bredt samarbejde, hvor aktører fra forskellige organisationer og udgangspunkter får fælles fodslag. Et eksempel er ACT-gruppen, som er et samarbejde mellem 19 mærker, der arbejder for at skabe bedre lønforhold. Et andet eksempel er The Sustainable Apparel Coalition, som er et stort samarbejde mellem en række interessenter, der forsøger at skabe en fælles standard til at måle indsats inden for bæredygtighed. Jeg er overbevist om, at vi vil se flere og flere af den slags samarbejder – fordi vi alle deler den samme interesse i at skabe en bæredygtig fremtid i modeverdenen.